Igår mødtes redaktøren, grafikeren og jeg for at gøre forsiden færdig. Vores væsentligste opgave var at placere et stykke tyggegummi det helt rigtige sted og i den helt rigtige form. Det krævede en del tyggegummitygning (redaktøren meldte sig frivilligt) og en lidt klistret placeringsproces. På billedet kan du se redaktøren i færd med at placere et velformet stykke tyggegummi det helt rigtige sted på siden.
Og hvad er det for noget med det tyggegummi? Tanken er, at det ulækre stykke tyggegummi forstyrrer forsiden, ødelægger den lækre æstetiske feeling, som træet, skrifttypen og farverne giver. Tyggegummiet tilhører måske den 15-årige Marie, som dukker op og ødelægger det pæne liv Nina møjsommeligt har bygget op. Marie kan være Ninas ulykke eller hendes redning. Måske begge dele. Hun sætter i hvert fald et kæmpe aftryk i Ninas liv.