HVOR LYSET ER udkom 4. juni 2020, og fortællingen om kunstnerparret Carl og Ely Fischer er blevet modtaget godt.
I romanen følger vi Carl fra hans femårsfødselsdag i 1892 til hans død i 1962, og allerede i barndommen ser hans mor, at Carl har store kunstneriske evner. Som lille græder han over udsigten til at blive maler, men som voksen sætter han kunsten over alt andet – med store konsekvenser for hans nærmeste. Den sprudlende skønne skuespilelev Ely er hans store kærlighed, og mødet med Carl bliver hendes skæbne.
I arbejdet med romanen har jeg været meget optaget af kvindeliv og -historie, af børnenes vilkår og af kunst og kunstnerliv selvfølgelig, prisen for at hengive sig til kunsten.
Romanen er baseret på en virkelig familiehistorie og er fuld af elverpiger, djævlebiller, ildebrand og kærlighed.
I videoen her fortæller jeg mere om romanen:
Du kan finde HVOR LYSET ER her