Jeg er stolt og glad over at HVOR LYSET ER er nomineret til DR Romanprisen 2021. Tak til DR og Litteratursiden.
DR Romanprisen er så særlig, fordi læsekredse over hele landet læser og diskuterer de seks nominerede bøger. Det er fantastisk at HVOR LYSET ER bliver genstand for den fordybelse, det er jeg meget beæret over. Jeg glæder mig til at deltage i onlinedebatten hos Litteratursiden, når min roman bliver læst i januar 2021. Hvis du vil være med i en DR Romanpris læseklub, skal du henvende dig til dit bibliotek.
I juni er HVOR LYSET ER og Stine Askovs glimrende KATALOG OVER KATASTROFER blevet nomineret. I september bliver endnu en nominering offentliggjort og i december de sidste tre. I december går klubberne igang med læsningen, og i juni 2021 kåres vinderen.
Du kan læse mere om nomineringen og prisen hos Litteratursiden.
Her kan du høre mig fortælle om HVOR LYSET ER – og du kan finde omtale og anmeldelser her.