Træ og tyggegummi – forsiden på plads

Igår mødtes redaktøren, grafikeren og jeg for at gøre forsiden færdig. Vores væsentligste opgave var at placere et stykke tyggegummi det helt rigtige sted og i den helt rigtige form. Det krævede en del tyggegummitygning (redaktøren meldte sig frivilligt) og en lidt klistret placeringsproces. På billedet kan du se redaktøren i færd med at placere et velformet stykke tyggegummi det helt rigtige sted på siden.

maleneravnforside

Og hvad er det for noget med det tyggegummi? Tanken er, at det ulækre stykke tyggegummi forstyrrer forsiden, ødelægger den lækre æstetiske feeling, som træet, skrifttypen og farverne giver. Tyggegummiet tilhører måske den 15-årige Marie, som dukker op og ødelægger det pæne liv Nina møjsommeligt har bygget op. Marie kan være Ninas ulykke eller hendes redning. Måske begge dele. Hun sætter i hvert fald et kæmpe aftryk i Ninas liv.

Bogforum 2014

Fredag den 7. november klokken 10.30 åbner jeg Gyldendals Tranescene. Den skønne Ann Mariager interviewer mig, og jeg skal selvfølgelig fortælle om Det Eneste Rigtige. Jeg glæder mig meget (og jeg er også lidt nervøs).

Se mere om BogForum i Bella Center her og besøg Ann Mariagers egen side her.

Og så ses vi forhåbentlig den 7. november.

“Det eneste rigtige” udkommer den 3. oktober 2014

Min roman “Det eneste rigtige” udkommer på Gyldendal i efteråret, og jeg håber, du har lyst til at læse med. Romanen handler om Nina som er sidst i 30’erne og gift med Niels. En dag ringer det på døren og udenfor står Marie, som er 15 år gammel. Nina ved straks, at Marie har været sammen med Niels, og hun lukker Marie ind for at konfrontere Niels med affæren. Men tingene går ikke som Nina regner med, hun kan ikke styre begivenhederne – og slet ikke sine egne reaktioner. Eller også er hun alt for meget i kontrol?

Du kan forudbestille bogen, fx på Saxo, eller dukke op til et af efterårets arrangementer, fx i Thiemers Magasin, og få et signeret eksemplar. Jeg håber vi ses.

 

 

Min roman er på vej

Da forlaget ringede for at fortælle at de havde læst og antaget min roman, Det eneste rigtige, sagde min redaktør: “Den er ulidelig at være inde i”.

Heldigvis sagde hun det på en begejstret måde.

Herefter fortalte hun mig, hvad hun så i teksten, talte om sproget og om overraskelserne, og jeg lyttede, stum, mens jeg fik tårer i øjnene over at hun havde læst den. Sådan LÆST den. Hun havde set og forstået min tekst, oplevet den. Lige dér var jeg tilfreds, helt fuldstændig tilfreds. Min tekst boede i et andet menneske, min tekst havde åbnet et menneske og et menneske havde åbnet teksten. Jeg behøvede ingen udgivelse. Men nu, hvor udgivelsen rent faktisk nærmer sig, så glæder jeg mig selvfølgelig. Jeg håber, at min roman vil blive set og oplevet, at den vil blive åbnet og at den vil åbne. Det er jo det det hele handler om.