“Det eneste rigtige” udkommer den 3. oktober 2014

Min roman “Det eneste rigtige” udkommer på Gyldendal i efteråret, og jeg håber, du har lyst til at læse med. Romanen handler om Nina som er sidst i 30’erne og gift med Niels. En dag ringer det på døren og udenfor står Marie, som er 15 år gammel. Nina ved straks, at Marie har været sammen med Niels, og hun lukker Marie ind for at konfrontere Niels med affæren. Men tingene går ikke som Nina regner med, hun kan ikke styre begivenhederne – og slet ikke sine egne reaktioner. Eller også er hun alt for meget i kontrol?

Du kan forudbestille bogen, fx på Saxo, eller dukke op til et af efterårets arrangementer, fx i Thiemers Magasin, og få et signeret eksemplar. Jeg håber vi ses.

 

 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone

Min roman er på vej

Da forlaget ringede for at fortælle at de havde læst og antaget min roman, Det eneste rigtige, sagde min redaktør: “Den er ulidelig at være inde i”.

Heldigvis sagde hun det på en begejstret måde.

Herefter fortalte hun mig, hvad hun så i teksten, talte om sproget og om overraskelserne, og jeg lyttede, stum, mens jeg fik tårer i øjnene over at hun havde læst den. Sådan LÆST den. Hun havde set og forstået min tekst, oplevet den. Lige dér var jeg tilfreds, helt fuldstændig tilfreds. Min tekst boede i et andet menneske, min tekst havde åbnet et menneske og et menneske havde åbnet teksten. Jeg behøvede ingen udgivelse. Men nu, hvor udgivelsen rent faktisk nærmer sig, så glæder jeg mig selvfølgelig. Jeg håber, at min roman vil blive set og oplevet, at den vil blive åbnet og at den vil åbne. Det er jo det det hele handler om.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone

Guerilladigte og Ord i Politiken

Du er meget velkommen på min blogspot, hvor du kan læse om Guerilladigte i Den Blå Avis – en kollektiv digtudgivelse fra 2011 – og få ordgaver fra danske forfattere: Fra 2011-2013 interviewede jeg danske forfattere (og en enkelt svensker) om deres forhold til ord i Politiken Bøger. I hvert interview forærer forfatterne et ord væk til læserne, som de kan tænke over og smage på – og de ord er listet her. God fornøjelse.

 

 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone